Kvalitativ metode: En dybdegående undersøgelse

05 januar 2024 Peter Mortensen

Introduktion til kvalitativ metode

Kvalitativ metode er en tilgang til forskning og datasamling, der fokuserer på at besvare spørgsmål om komplekse sociale, humanistiske og adfærdsmæssige fænomener. Denne metode foretrækkes ofte, når man ønsker at forstå og beskrive et fænomen i dybden i stedet for at kvantificere det. I denne artikel vil vi udforske kvalitativ metode i detaljer og præsentere vigtige informationer for alle, der er interesserede i emnet.

Hvad er vigtigt at vide om kvalitativ metode?

science

– Fokus på dybdegående forståelse: I modsætning til kvantitativ forskning, der sigter mod at generalisere resultater baseret på tal, fokuserer kvalitativ metode på at opnå en dybere forståelse af studieobjektet. Forskeren søger at indsamle omfattende data gennem interviews, observationer og tekstlige eller billedlige materialer for at give en detaljeret beskrivelse.

– Fleksibilitet og kontekst: Kvalitative metoder giver fleksibilitet til at tilpasse forskningen tilpasset til det specifikke emne og formål. Denne tilgang giver mulighed for dybdegående forbindelse med informanters oplevelser og perspektiver, da forskeren har mulighed for at fordybe sig i det kulturelle, sociale og historiske kontekst, der påvirker deres oplevelser.

– Subjektivitet og forskerens rolle: I kvalitativ forskning erkendes det, at forskeren aktivt deltager i forskningsprocessen og bringer deres subjektive perspektiver ind i studiet. Dette betyder, at forskeren skal være bevidst om deres egne forforståelser og være lydhør over for informanternes stemmer og oplevelser.

– Dataindsamlingsteknikker: Kvalitative metoder gør brug af forskellige teknikker til dataindsamling, herunder interviews, observationer, fokusgrupper og gennemgang af tekstlige eller billedlige materialer. Disse forskellige tilgange kan være både tidskrævende og kræve nøjagtighed for at opnå pålidelige resultater.

– Analysemetoder: Efter dataindsamlingen følger analysetrinnene, hvor forskeren kategoriserer og identificerer tematiske tråde i dataene. Analyserne kan være fleksible og iterative, og forskeren kan bruge forskellige tilgange som fx kodning og filtrering for at organisere og fortolke informationen.

Historisk udvikling af kvalitativ metode

Kvalitativ metode er ikke en ny tilgang til forskning, men har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling gennem historien. Her er et kort resumé af de væsentligste milepæle:

– Starten med antropologien: Kvalitativ metode havde sine rødder i antropologi og videnskabsfilosofi i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Tidlige antropologer som Bronisław Malinowski og Franz Boas anvendte deltagerobservation og kvalitative interviews for at forstå og beskrive forskellige samfund og kulturer.

– Udviklingen af etnografi: I midten af det 20. århundrede blev etnografi et vigtigt begreb inden for kvalitativ forskning. Etnografi indebærer en dybtgående beskrivelse og forståelse af et specifikt samfund, dets kultur og sociale strukturer. Denne metode blev udviklet af antropologer som Clifford Geertz og Erving Goffman, der blev betragtet som pionerer inden for kvalitativ forskning.



– Fremkomsten af postmoderne perspektiver: I de seneste årtier har postmoderne perspektiver påvirket kvalitativ metode og introduceret nye teoretiske tilgange og forskningsmetoder. Den postmoderne vending understreger betydningen af tolkning, magtforhold og kontekstualisering i kvalitativ forskning.

– Digital tidsalder: Med fremkomsten af digitale teknologier er kvalitativ forskning blevet udvidet for at omfatte virtuel etnografi og online observationer. Forskere kan nu udføre undersøgelser og indsamle data gennem sociale medieplatforme eller online fora.

Alt i alt har kvalitativ metode udviklet sig til en mangfoldig tilgang til forskning inden for forskellige discipliner og emner. Dens betydning og anvendelse fortsætter med at vokse, da den tilbyder en dybdegående forståelse af komplekse fænomener, som kvantitative metoder ofte ikke formår at fange.

Afsluttende bemærkninger:

Kvalitativ metode giver forskere mulighed for at udforske og forstå komplekse sociale, humanistiske og adfærdsmæssige fænomener i dybden. Ved at fokusere på informanternes oplevelser og perspektiver tillader denne metode forskere at opnå en dybere forståelse og beskrivelse af studieobjekterne. Gennem historien er metoden blevet formet og udbygget af forskere inden for forskellige discipliner og teoretiske tilgange. Med fremkomsten af digitale teknologier er kvalitativ forskning også blevet mere tilgængelig online. Alt i alt fortsætter kvalitativ metode med at være en værdifuld tilgang til forskning, der beriger vores forståelse af vores komplekse verden.

Kilder:

– Smith, J. A., & Osborn, M. (2003). Interpretative phenomenological analysis. Qualitative psychology: A practical guide to research methods, 208-232.

– Denzin, N. K., & Lincoln, Y. S. (2011). The SAGE handbook of qualitative research. Sage.

– Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory. Sage.

– Creswell, J. W. (2012). Qualitative inquiry and research design: Choosing among five approaches. Sage.

– Beaudry, M. (2016). Virtual Ethnography: An Introductions. In Handbook of Ethnography (pp. 173-187). Sage Publications.



FAQ

Hvad er kvalitativ metode?

Kvalitativ metode er en tilgang til forskning, der fokuserer på at besvare spørgsmål om komplekse sociale, humanistiske og adfærdsmæssige fænomener og søger at opnå en dybdegående forståelse gennem interviews, observationer og tekstuelle/billedlige materialer.

Hvad er forskellen mellem kvalitativ og kvantitativ forskning?

Kvalitativ forskning forsøger at forstå og beskrive fænomener i dybden, fokuserer på detaljerede beskrivelser og involverer ofte interviews, observationer og analyser af tekstlige/billedlige materialer. Kvantitativ forskning, derimod, søger at generalisere resultater baseret på tal og statistik.

Hvordan har kvalitativ metode udviklet sig historisk?

Kvalitativ metode har sine rødder i antropologi og videnskabsfilosofi, og gennem tiden har det udviklet sig med bidrag fra forskere som Malinowski og Franz Boas. Senere blev etnografi en vigtig tilgang inden for kvalitativ forskning. I dag påvirkes kvalitativ metode af postmoderne perspektiver og digitale teknologier.

Flere Nyheder